Ventelister

Skriv dig op via mail: Info@godeejendomme.dk

 

Almindelig venteliste

  • Er du aktiv boligsøgende, får du tilbudt en bolig, der svarer til din anciennitet. Jo længere tid, du har stået på ventelisten, jo større chance har du for at få en bolig.
  • Er du ikke aktiv boligsøgende, modtager du ikke tilbud om boliger, men du bevarer din anciennitet på ventelisten, så længe du betaler det årlige ajourføringsgebyr.

 

Det koster 500 kr. at blive oprettet på ventelisten, og beløbet dækker 1 år. Herefter koster det 500 kr./år at bevare din anciennitet på ventelisten.

 

Intern venteliste
Bor du allerede hos Gode Ejendomme A/S – og har du boet i samme bolig i mindst 1 år og står du på den almindelige venteliste – så kan du tilmelde dig vores “interne” venteliste:

  • Står du på den interne venteliste, kommer du foran dem på den almindelige venteliste til 50% af opsagte boliger i en afdeling, hvis du samtidig frigiver en lejlighed, når du flytter.
    (Flytter du, fordi du bliver skilt og din ekspartner bliver boende, så kan du ikke bruge den interne venteliste.)

 

Den interne venteliste er oftest den bedste mulighed, for hurtigere at få en bolig i vores mest attraktive afdelinger med rækkehuse, populære lejligheder mv.

Det koster 500 kr. at blive oprettet på ventelisten, og beløbet dækker 1 år. Herefter koster det 500 kr./år at bevare din anciennitet på den interne venteliste.

 

Den dag du opsiger din bolig, mister du retten til at fortsætte din boligsøgning på den interne venteliste, selvom du bor i lejemålet i opsigelsesperioden.

ventelister